Udlejningsbetingelser
Prisgaranti
Prisgarantien omfatter pris på telt med opsætning og nedtagning (med hjælp fra min. 2 personer), samt kørsel.
Vi matcher prisen fra konkurrerende professionelle teltudlejere.
1. Betaling
Betaling kontant ved levering, eller forud via dankort betaling her på siden.
Når der er valgt henter selv ved bestilling af udlejningsmateriel (gælder ikke for leje af telt), skal der betales forud via online betaling med dankort eller bankoverførsel senest 8 dage efter bestilling. Sker dette ikke ser vi bestillingen som annnulleret.
Ved køb for mere end 2000 kr. er der gratis transport på hele sjælland. (gælder kun ved leje af telt, jukeboks, hoppeborg, slush ice maskiner, popcorn maskiner og varmeskab). Ved køb for mindre end 2000 kr. er der et transport gebyr på 500 kr.
Ordren er først gældende når lejer har modtaget endelig ordrebekræftelse fra udlejer.
(gælder kun ved leje af telt)
Alle priser er inkl. moms og opsætning/nedtagning.
Opsætning/nedtagning er inkl. under forudsætning af at lejer stiller med minimum to hjælpere. Er dette ikke muligt kan Funparty.dk stille med en hjælper selv, mod merpris på kr. 1.200, dette skal være noteret på ordren.
Priserne er pr. forbrugsdag (inkl. opsætnings- og nedtagningsdag), med mindre andet er aftalt.
2. Afbestilling
Ved annullering betales halv leje, indtil 30 dage før leveringsdato. Derefter betales fuld leje.
3. Opstilling/nedtagning
Opstilling/nedtagning af teltene sker kun, når der er en medarbejder fra Funparty.dk, der deltager i arbejdet. Det kan være med hjælp fra lejers side eller alene af medarbejdere fra Funparty.dk.
4. Inden levering af teltet
Slå ikke græsplænen før teltet er opsat, da det afklippede græs sætter sig i tag presenningen og spærene under opsætningen og senere drysser ned på bordene/maden.
Sørg for at den plads teltet skal stå på er ryddet og større ujævnheder er planet ud, da gulvet følger TERRÆNET (græsplænen eller andet underlag).
Lav eventuelt en udmåling af det areal som teltet skal stå på og sæt en pind i hvert hjørne for at se om teltet kan stå der, samt en indikation af placeringen af dør åbningen (døren kan placeres inden for hvert 3 meter modul).
5. Ved opdækning/ pyntning af teltet
Brug ikke tape på teltdugen ved ophængning af plakater, guirlander eller lignende, da tapen går i forbindelse med teltdugen. Brug i stedet plastic strips eller snor, som let kan klippes ned efter brug.
Brug ikke crepepapir noget sted i teltet, da det smitter af og ødelægger teltdugen.
Brug ikke ståltråd til ophængning da dette laver hul i presenningen.
Myggelys, fakler, grill samt olielamper og andet må ikke stå inde i teltet da dette
ødelægger/soder presenningerne og udvikler kultveilte som er skadelig for mennesker. Brug i stedet almindelige fyrfadslys.
Praktiske oplysninger.
Kiphøjde: 350 cm
Sidehøjde: 220 cm
Farve: Rød og hvid stribet.
Teltet leveres som standard med 50 % vinduer og 2 døre.
Gulvet er brune krydsfinerplader i modul 0,6 x 2 meter, der følger terræn.
6. Godkendt materiel:
Teltdugen er lavet af brandmæssigt egnet materiale og har de nødvendige godkendelser til brug i Danmark iflg. Beredskabsstyrelsens Tekniske forskrifter for forsamlingstelte. De bærende dele sikrer ved en rigtig montering/fastgørelse, at teltene er stabile under alle vejr-forhold.
7. Tilladelse til opstilling:
Det er lejers ansvar at undersøge, om der skal indhentes tilladelse til opstilling af teltet hos offentlige myndigheder, samt at indhente disse. Som hovedregel skal nævnes, at det kræver tilladelse fra den lokale Beredskabschef, hvis der skal opholde sig over 150 personer i teltet at gangen.
8. Erstatningspligt
Lejer har det fulde ansvar for det lejede materiel i hele lejeperioden.
Kunden har altid erstatningspligt overfor uforklarlig bortkomst, beskadigelse eller bemaling af det lejede. Kan reparation udføres sker dette ved udlejers foranstaltning for kundens regning. Ved bortkomst og hvor reparation af skader ikke er mulig erstattes til fuld- og nyværdi.
Det lejede materiel skal leveres tilbage i samme stand som det blev modtaget. For slush ice maskiner, popcorn maskiner og varmeskab skal rengøringsvejledning følges.
9. Reklamationer
Hvis kunden ikke inden brugen har gjort udlejer opmærksom på fejl og mangler, betragtes materialet som modtaget i fejlfri stand. Senere reklamationer modtages ikke.
10. Transport
Afhentning og returnering skal ske i lukket vogn. For eventuelle skader eller mangler hæfter kunden. Slush ice maskinen må på intet tidspunkt ligge ned på siden, de skal ALTID stå op
(maskinen kan godt stå på forsædet i en personbil). Ved forsinket aflevering, vil der komme ekstra lejeomkostninger på 1 dags leje.
11. Øvrige Bestemmelser
Udlejer har intet ansvar i tilfælde af force majeure, som umuliggør udlejers opfyldelse af nærværende lejeaftale. Ved force majeure forstås: Strejke, lockout, anden arbejdsstandsning, krig, ildsvåde, orkan, storm, ulykkestilfælde, havari, uheld og nedbrud med køretøjer, blæsevejr og uheld der forhindrer færger i at sejle og lignende. Eller andre forhold som Funparty.dk ikke har indflydelse på.
Udlejer er ikke erstatningspligtig, hvis kørsel med bil, kran eller andet køretøj
på området giver spor, knækkede fliser, brud på dæksler, skader ved udslip af motor eller
hydraulikolie eller forårsager anden form for skade, samt for skader på døre,
dørkarme, porte, hegn, stakit, murværk, tagudhæng, gulve, græs, skader på bygninger
m.v. ved levering/brug/afhentning af forskellige former for aktiviteter/telte, der fremkommer ved kørsel på området.
Udlejer hæfter ikke for skader, på personer, i udlejningsperioden.
Ved leje af jukeboks inkl. tilbehør, hoppeborg og sumodragter, henvises til vores samarbejdspartners betingelser. Klik her